Når kirkejord omlægges

Dette skal I vide, når kirkejord omlægges til skov eller natur

Når et menighedsråd vil omlægge landbrugsjord til skov, natur eller andre grønne formål, kan projektet være omfattet af en ordning, der giver økonomisk støtte. Pengene kan eksempelvis være støtte til at etablere skov, gennemføre naturtiltag eller pleje et nyt naturområde. Der kan også være tale om kompensation, fordi jorden fremover ikke længere kan bruges eller forpagtes som hidtil.

Det rejser en række spørgsmål: Hvad må pengene bruges til? Hvad sker der, hvis hele beløbet ikke bliver brugt på projektet? Beholder menighedsrådet ejerskabet til jorden? Og hvem skal godkende omlægningen?

Svarene afhænger af den konkrete ordning og de vilkår, der bliver knyttet til arealet. Som udgangspunkt kan økonomisk støtte til et konkret skov- eller naturprojekt bruges til de udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet, hvis det følger af ordningens betingelser. Først når projektets udgifter er betalt, skal der tages stilling til, hvordan et eventuelt resterende beløb skal håndteres.

Her gennemgår vi de vigtigste regler om økonomi, rettigheder og godkendelse. Formålet er at gøre det at komme videre med et grønt jordprojekt på et oplyst grundlag.

Økonomisk støtte til at gennemføre projektet

Nogle ordninger giver økonomisk støtte til konkrete udgifter ved omlægning af landbrugsjord. Det kan eksempelvis være udgifter til at plante og etablere skov, forberede arealet, gennemføre naturtiltag eller pleje området i projektets første år.

Hvilke udgifter der kan dækkes, afhænger af den ordning, menighedsrådet søger støtte fra. Pengene vil normalt være knyttet til det konkrete projekt og skal anvendes efter ordningens betingelser.

“Ved tilskud fra ordninger, hvor der gennemføres konkrete projekter på menighedsrådenes arealer, og hvor dette eksempelvis indebærer etablering, pleje eller anden form for indledende drift, vil der typisk være forbundet faktiske projektomkostninger. Denne type ordninger ses ofte i forbindelse med skovrejsning og etablering af natur.

De modtagne midler er i disse tilfælde typisk bundet til det konkrete projekt og skal anvendes i overensstemmelse med tilskudsgivers vilkår.”

-          Sundheds- og Kirkeministeriet

Det betyder, at den økonomiske støtte kan bruges til de projektudgifter, som den konkrete ordning dækker. Det vil fremgå af ordningens betingelser, hvilke udgifter pengene må anvendes til.

Hvad sker der, hvis der er penge tilbage?

Når projektets udgifter er betalt, kan der i nogle tilfælde være penge tilbage. Det resterende beløb kan blive betragtet som et provenu.

Om håndteringen af pengene skriver Sundheds- og Kirkeministeriet:

“De modtagne midler er i disse tilfælde typisk bundet til det konkrete projekt og skal anvendes i overensstemmelse med tilskudsgivers vilkår. Midlerne kan derfor ikke i sin helhed anses som provenu på udbetalingstidspunktet.

Provenu forstås i denne sammenhæng som den del af midlerne, der resterer, når projektomkostningerne er afholdt i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne.

Menighedsrådet kan på den baggrund anvende de modtagne midler til at dække projektomkostninger, i det omfang dette følger af tilskudsbetingelserne. Først når projektomkostningerne er afholdt, kan et eventuelt resterende beløb anses som provenu.”

Hvis der ikke er udgifter forbundet med den grønne ordning, kan hele det beløb, som menighedsrådet modtager, blive betragtet som provenu. Det kan eksempelvis være relevant, hvis menighedsrådet modtager kompensation for at acceptere en varig begrænsning af anvendelsen af jorden, uden at pengene skal bruges til at gennemføre et konkret projekt.

Hvordan må et eventuelt resterende beløb anvendes?

Et eventuelt provenu kan ikke uden videre bruges som frie midler i kirkekassen eller til den almindelige drift. Provenuet skal som udgangspunkt placeres i stiftsmidlerne.

Provstiudvalget kan dog på forhånd godkende, at et provenu i stedet anvendes til:

• Køb af fast ejendom
• Særskilte anlægsarbejder ved kirken eller præsteembedet
• Afdrag på kirkekassens lån

Hvis menighedsrådet ønsker at bruge et forventet provenu til et af disse formål, skal anvendelsen være godkendt af provstiudvalget, inden menighedsrådet gennemfører den aftale, som udløser beløbet.

Midler, der placeres i stiftet, bliver forrentet efter det pågældende stifts sats for indlån. Renteindtægten tilgår menighedsrådet og kan anvendes i driften.

Beholder menighedsrådet ejerskabet til jorden?

Ved en grøn omlægning kan menighedsrådet fortsat eje jorden. Men omlægningen kan medføre, at rådets muligheder for at bestemme over arealet bliver varigt begrænset.

Det kan eksempelvis ske, hvis der bliver pålagt fredskovspligt eller tinglyst bestemmelser om, at arealet fremover skal anvendes til skov eller natur. Jorden kan dermed ikke nødvendigvis føres tilbage til almindelig landbrugsdrift eller forpagtes på samme måde som tidligere.

Om de varige begrænsninger, som kan følge med en grøn ordning, skriver Sundheds- og Kirkeministeriet:

“Grønne ordninger adskiller sig herfra ved, at menighedsrådet typisk accepterer varige begrænsninger i arealets fremtidige anvendelse. Rådighedsindskrænkningen påhviler arealet uanset ejerforhold og indebærer, at arealet ikke senere kan anvendes på samme måde som før ordningens etablering.

Menighedsrådet accepterer således, at der pålægges arealet en varig rådighedsindskrænkning, som begrænser de fremtidige dispositionsmuligheder og dermed også det økonomiske potentiale, som er knyttet til ejendommen.”

Det betyder ikke, at jorden nødvendigvis bliver solgt. Men menighedsrådet kan give afkald på nogle af de rettigheder, der er knyttet til jorden, herunder retten til frit at ændre anvendelsen eller opnå indtægter fra landbrugsdrift.

Hvorfor skal provstiudvalget inddrages?

En omlægning kan have betydning for menighedsrådets økonomi mange år frem. Hvis jorden ikke længere kan forpagtes som landbrugsjord, kan kirkekassen miste en løbende indtægt. Omlægningen kan derfor også få betydning for behovet for ligningsmidler i sognet og for den samlede økonomi i provstiet.

Om provstiudvalgets rolle skriver Sundheds- og Kirkeministeriet:

“Omlægning af jord kan have direkte betydning for de fremtidige økonomiske dispositioner i kirkekassen og dermed for den samlede prioritering af midler inden for provstiet. Provstiudvalget har som udgangspunkt ansvaret for den økonomiske styring i provstiet.

Sundheds- og Kirkeministeriet vurderer ud fra ovenstående, at omlægning af jord med tilhørende afståelse af rettigheder anses for at have en sådan indgribende økonomisk og varig karakter, at det, i lighed med salg af jord, forudsætter provstiudvalgets godkendelse.”

Inddrag derfor provstiudvalget tidligt i processen og inden indgåelse af bindende aftaler. Det giver mulighed for at afklare projektets økonomi, godkendelsesproces og betydning for kirkekassens fremtidige drift.

Hver ordning skal vurderes konkret

Der er forskel på grønne ordninger. Nogle ordninger finansierer konkrete udgifter til etablering og pleje. Andre giver kompensation for, at menighedsrådet accepterer varige begrænsninger på jorden.

Det har også betydning, om omlægningen er permanent, om der tinglyses bestemmelser på arealet, og om menighedsrådet mister muligheden for fremtidige indtægter. Derfor kan man ikke på forhånd konkludere, at alle støtteordninger og kompensationsordninger skal behandles ens.

Sundheds- og Kirkeministeriet understreger, at reglerne skal anvendes på baggrund af den enkelte ordning:

“Det vil dog altid bero på en konkret vurdering af den enkelte ordning, herunder navnlig om rådighedsindskrænkningen har varig karakter og indebærer bortfald eller væsentlig reduktion af den fremtidige økonomiske udnyttelse af arealet.”

Menighedsrådet bør derfor få afklaret den konkrete ordnings betingelser, økonomien og de fremtidige begrænsninger på arealet. På den måde kan beslutningen træffes på et oplyst grundlag.