
Som menighedsråd er der en række regler, I skal være opmærksomme på, når I forvalter kirkens og præsteembedets jorder.
Folkekirkens Grønne Omstilling har bedt Kammeradvokaten om en juridisk afklaring af, hvilke muligheder menighedsråd har for at bruge jorderne på måder, der tager hensyn til natur, miljø og klima.
Kammeradvokaten vurderer, at der ikke er noget i den kirkelige lovgivning, der forhindrer menighedsråd i at inddrage hensyn til natur, miljø og klima i den samlede forvaltning af jorderne. Men beslutningerne skal være saglige, relevante og økonomisk forsvarlige for kirkekassen.
Kilde: Kammeradvokaten
Menighedsråd har ikke pligt til altid at bruge egnede jorder til konventionelt landbrug eller til altid at få størst mulig indtægt ud af jorderne. Der kan godt lægges vægt på andre hensyn, for eksempel klima, biodiversitet og natur.
Det betyder, at menighedsråd blandt andet kan arbejde med:
Menighedsråd kan beslutte, at jord ikke længere skal bortforpagtes til konventionelt landbrug, men i stedet til økologisk landbrug eller lignende. Forpagtningsaftaler skal dog godkendes af provstiudvalget.
Kilde: Kammeradvokaten
Menighedsråd kan også beslutte, at jord skal udgå af landbrugsdrift og i stedet bruges til skov eller natur, for eksempel som led i et lavbundsprojekt. Det skal dog undersøges, om projektet er i overensstemmelse med kommunal planlægning og anden relevant lovgivning. På vores GIS-kort kan du få overblik over særlige fredninger og kirkebyggelinjer mm.
Kilde: Kammeradvokaten
Menighedsråd kan bortforpagte jord til en energivirksomhed, der for eksempel opstiller solceller. Det skal ske på almindelige markedsvilkår. Menighedsråd må ikke selv stå for større solcelle- eller vindmølleprojekter, fordi det kan falde uden for menighedsrådets formål at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Kilde: Kammeradvokaten
Hvis en ændret anvendelse af jorden har væsentlig økonomisk betydning for kirkekassen, skal provstiudvalget som udgangspunkt godkende beslutningen. Ved ændringer til skov, natur eller lavbundsprojekter skal kommunen ofte også inddrages.
Det er derfor en god idé tidligt i processen at kontakte både provsti og kommune.