Fortsæt til hovedindholdet

Grøn Trepart

og hvad det har med folkekirken at gøre

Hvad er Grøn Trepart?

Grøn Trepart er en aftale, der blev indgået i 2024 mellem regeringen, en række interesseorganisationer herunder bl.a. Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening samt Kommunernes Landsforening. Aftalen skal fremme Danmarks grønne omstilling, især gennem rejsning af 250.000 hektar ny skov og udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorder. Tiltagene er centrale for at reducere CO2-udledning, reducere kvælstofudledning til vandmiljøet, øge biodiversitet og sikre rent drikkevand. I 2025 arbejder 23 lokale treparter – med repræsentanter fra kommunerne, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening – på at udarbejde arealomlægningsplaner, der skal vise, hvor der kan plantes ny skov og udtages lavbundsjorder.

Hvordan kommer aftalen til at påvirke folkekirken, menighedsråd og provstiudvalg?

Som en af Danmarks største jordejere kan folkekirken også bidrage til Grøn Trepart. Grøn Trepart-aftalen vil få betydning for nogle af kirkens arealer – nemlig dem som vil blive inddraget i arealomlægningsplanerne. Det betyder, at kirkerne helt lokalt med deres marker kan være med til at rejse skov eller udtage lavbundsjorder. Med den grønne treparts opståen giver det anledning for menighedsråd og provstiudvalg, der administrerer jorder, til at drøfte, hvordan man bedst forvalter sine jordarealer i lyset af den grønne omstilling.

Folkekirken ejer tilsammen omkring 8169 hektar landbrugsjord, hvoraf 480 hektar er det, man kalder lavbundsjord. Ifølge trepartsaftalen skal et areal, der svarer til 10% af Danmarks samlede landbrugsareal og 80% af lavbundsjorderne enten omdannes til skov eller våd natur. Hvis vi overfører det til folkekirkens jorder, vil det svare til ca. 820 hektar landbrugsjord udtages til skov og ca. 384 hektar lavbundsareal udtages til våd natur.

Processen for omlægning af jorder

Processen kan se forskellig ud alt efter hvilken lokal trepart, man er en del af. De lokaler treparter blev dannet i februar 2025, og du kan finde et oversigtskort over de 23 lokaler treparter herunder.

De lokale treparter arbejder henimod, at de første skitseprojekter skal være oprettede, når vi skriver d. 1. juli 2025 i kalenderen.

Og senest i december 2025 skal kommunalbestyrelserne principvedtage de første omlægningsplaner.

Illustration: De 23 lokale treparter

Hvilken slags jord har I til jeres kirke?

Er du usikker på, hvilken type jord I ejer, kan I få et overblik ved at benytte folkekirkens GIS-kort, som giver detaljerede oplysninger om kirkens jorder og deres type. Kortet er nyttigt redskab, der viser placeringen af alle folkekirkens jorder, hvordan de drives i dag og lokale muligheder og begrænsninger for anden anvendelse.

Find GIS-kortet her

Fakta

Hvordan kan jeres lokale jord blive en del af et omlægningsprojekt?

Lavbundsareal
Hvis jeres kirkes jord ligger på et lavbundsareal, er der sandsynlighed for, at I vil blive inviteret til de kommende arealomlægningsplaner, da det er målet, at 80% af hele landets lavbundsarealer skal udtages. Lavbundsjord er jord, som ligger lavt i landskabet, og som naturligt har været dækket af vand, men er blevet drænet for at kunne dyrke det som landbrugsjord. I disse områder består jorden af dødt plantemateriale, der indeholder store mængder kulstof, der løbende frigives til atmosfæren som CO2 indtil, man fjerner drænene og lader jorden stå vådt igen. 
Læs mere om lavbundsprojekter på undersiden her.

 

Fokusarealer for skovrejsning i den grønne trepart
I Grøn Trepart-aftalen er der et særligt fokus på, at rejsning af skov skal foregå i områder, hvor det kan bidrage til at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Derudover er der i aftalen lagt op til, at der skal rejses 20.000 hektar bynær skov, der skal tage særligt hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Herudover er der et ønske om, at en del af skovrejsningen skal etableres i større sammenhængende naturarealer til gavn for biodiversiteten. Der er mange tekniske og praktiske forhold at tage højde for i planlægningen, og derfor er det svært at forudsige, hvilke arealer der indtænkes i omlægningsplanerne.  

Et af de værktøjer, som de lokale treparter bruger er screeningsværktøjet MARS, som også ligger til fri afbenyttelse her.

 

Jordfordeling
Ikke alle folkekirkens arealer er lige oplagte til at indgå direkte i omlægningsplanerne. Det kan f.eks. være, at jorderne ligger tæt på kirken og byen, men jorderne kan være også underlagt fredninger, skovrejsning uønsket områder eller lignende. I Grøn Treparts omlægningsplaner er der dog også behov for arealer, som kan indgå i en jordfordeling med andre lodsejere. Jordfordeling kan f.eks. være, at en landmand opgiver et areal, der skal være en del af et omlægningsprojekt mod til gengæld at overtage et andet areal, som f.eks. kunne være det lokale menighedsråds jord. På den måde kan menighedsrådet være med til at muliggøre et vigtigt omlægningsprojekt. Til gengæld vil man typisk enten modtage en salgssum eller et modsvarende erstatningsareal.

 

Kompensationsmuligheder for omlægning af jorder

Med Grøn Trepart, følger også en række kompensations- og tilskudsordninger som udvider, erstatter eller supplerer de eksisterende ordninger. Ordningerne under Grøn Trepart er endnu ikke trådt i kraft, men vi vil opdatere med information i takt med, at ordningerne bliver konkretiseret og tilgængeliggjort. 

På folkekirkensgrønneomstilling.dk er det muligt at læse mere, om nogle af de eksisterende ordninger for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.

Hvad kan I gøre allerede nu?

Hvis I gerne vil være med i Grøn Trepart, er det en god ide at vide, hvilken slags jord I ejer, og hvad I ønsker, der skal ske med den. På den måde har rådgivere de bedste forudsætninger for at hjælpe jer videre med arealomlægninger.

Her er nogle konkrete ting, I kan gøre for at blive klogere på jeres kirkes jorder:

  • Sæt det på dagsorden til næste menighedsrådsmøde: Hvordan vil I forholde jer, hvis I bliver kontaktet ifm. grøn trepart arealomlægningsplaner? Hvordan kan I forestille jer, at jeres jord kan være en del af Danmarks grønne omstilling? Er I klar over de økonomiske muligheder i at omlægge landbrugsjord?
  • Undersøg hvilken type jord I råder over: Er det f.eks. lavbundsjord, ligger det tæt på en drikkevandsboring, vandområde eller anden natur?
  • Tag eventuelt fat i en udtagningskonsulent: Hvis I har lavbundsjord, kan I allerede nu tage fat i udtagningskonsulenterne som tilbyder gratis rådgivning, og har et godt overblik over igangværende projekter, kompensationsmuligheder. I kan læse mere om udtagningskonsulenterne her og finde kontaktoplysninger på jeres lokale konsulent her.
  • Forsæt arbejdet hvis I er i gang: Er I allerede er i gang med et arealomlægningsprojekt, så forsæt det gode arbejde.
  • Har I svært ved at finde hoved og hale i de mange muligheder og støtteordninger etc.? Så ring endelig til Folkekirkens Grønne Omstilling, så skal vi nok hjælpe jer videre.
    Kontaktoplysninger finder du her.