
Grøn Trepart tager udgangspunkt i Aftale om et Grønt Danmark fra juni 2024 og den efterfølgende politiske implementeringsaftale fra november 2024. Aftalerne skal understøtte en omfattende omlægning af Danmarks arealer med fokus på klima, vandmiljø, natur, biodiversitet og drikkevand.
Blandt de nationale målsætninger er etablering af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045 og omlægning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
De 23 lokale treparter består af repræsentanter fra kommunerne, lokale landbrugsorganisationer, lokale naturorganisationer og Naturstyrelsen. De har udarbejdet omlægningsplaner med aktuelle og mulige projekter inden for blandt andet skovrejsning, vådområder, lavbundsjorder og ekstensivering.
Folkekirken råder over betydelige landbrugsarealer, og nogle af disse arealer kan være grundlag for projekter under Grøn Trepart. Det kan eksempelvis være skovrejsning, vådområde- og lavbundsprojekter, ekstensivering eller jordfordeling.
Et kirkeareal kan blive indtegnet i en omlægningsplan eller et skitseprojekt, men det betyder ikke i sig selv, at arealet skal omlægges. Et skitseprojekt er ikke bindende for lodsejeren eller kommunen. Et konkret projekt skal undersøges nærmere og udvikles i dialog med de berørte lodsejere. Herunder de berørte menighedsråd.
Om et konkret kirkeareal er relevant, afhænger blandt andet af arealets beliggenhed, jordbund, hydrologi, kulstofindhold, betydning for vandmiljø og drikkevand, naturværdier, planforhold, forpagtningsforhold og mulighederne for at gennemføre et konkret projekt.
De 23 lokale treparter blev etableret i 2025 og udarbejdede samme år de første omlægningsplaner. Planerne indeholder både igangværende projekter og mulige skitseprojekter og bliver løbende opdateret, når projekter udvikles, ændres, tilføjes eller udgår.
Et skitseprojekt er et forslag til et muligt projekt. Det er ikke bindende for lodsejeren eller kommunen, og det er op til den enkelte lodsejer, om vedkommende ønsker at deltage.
Menighedsråd, der kan se, at kirkens jord indgår i et skitseprojekt, kan kontakte den relevante kommune eller lokale trepart for at høre mere om projektet og den videre proces.
Er du usikker på, hvilken type jord I ejer, kan I få et overblik ved at benytte folkekirkens GIS-kort, som giver detaljerede oplysninger om kirkens jorder og deres type. Kortet er nyttigt redskab, der viser placeringen af alle folkekirkens jorder, hvordan de drives i dag og lokale muligheder og begrænsninger for anden anvendelse.
Der findes en række aktive tilskuds- og kompensationsordninger, som kan understøtte gennemførelsen af Grøn Trepart. Det gælder blandt andet ordninger for skovrejsning, vådområde- og lavbundsprojekter, permanent ekstensivering, jordfordeling og køb af erstatningsjord.
Mulighederne afhænger af det konkrete projekt og den relevante ordning. Ansøgerkreds, arealkrav, støttesatser, kompensationsform, frister og varige forpligtelser varierer og kan ændres.
Se de aktuelle ordninger og frister hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Læs mere om nogle af de eksisterende ordninger for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
Hvis I gerne vil være med i Grøn Trepart, er det en god ide at vide, hvilken slags jord I ejer, og hvad I ønsker, der skal ske med den. På den måde har rådgivere de bedste forudsætninger for at hjælpe jer videre med arealomlægninger.
Her er nogle konkrete ting, I kan gøre for at blive klogere på jeres kirkes jorder: