Fortsæt til hovedindholdet

Grøn Trepart

og hvad det har med folkekirken at gøre

Hvad er Grøn Trepart?

Grøn Trepart tager udgangspunkt i Aftale om et Grønt Danmark fra juni 2024 og den efterfølgende politiske implementeringsaftale fra november 2024. Aftalerne skal understøtte en omfattende omlægning af Danmarks arealer med fokus på klima, vandmiljø, natur, biodiversitet og drikkevand.

Blandt de nationale målsætninger er etablering af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045 og omlægning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.

De 23 lokale treparter består af repræsentanter fra kommunerne, lokale landbrugsorganisationer, lokale naturorganisationer og Naturstyrelsen. De har udarbejdet omlægningsplaner med aktuelle og mulige projekter inden for blandt andet skovrejsning, vådområder, lavbundsjorder og ekstensivering.

Hvordan kommer aftalen til at påvirke folkekirken, menighedsråd og provstiudvalg?

Folkekirken råder over betydelige landbrugsarealer, og nogle af disse arealer kan være grundlag for projekter under Grøn Trepart. Det kan eksempelvis være skovrejsning, vådområde- og lavbundsprojekter, ekstensivering eller jordfordeling.

Et kirkeareal kan blive indtegnet i en omlægningsplan eller et skitseprojekt, men det betyder ikke i sig selv, at arealet skal omlægges. Et skitseprojekt er ikke bindende for lodsejeren eller kommunen. Et konkret projekt skal undersøges nærmere og udvikles i dialog med de berørte lodsejere. Herunder de berørte menighedsråd.

Om et konkret kirkeareal er relevant, afhænger blandt andet af arealets beliggenhed, jordbund, hydrologi, kulstofindhold, betydning for vandmiljø og drikkevand, naturværdier, planforhold, forpagtningsforhold og mulighederne for at gennemføre et konkret projekt.

Processen for omlægning af jorder

De 23 lokale treparter blev etableret i 2025 og udarbejdede samme år de første omlægningsplaner. Planerne indeholder både igangværende projekter og mulige skitseprojekter og bliver løbende opdateret, når projekter udvikles, ændres, tilføjes eller udgår.

Et skitseprojekt er et forslag til et muligt projekt. Det er ikke bindende for lodsejeren eller kommunen, og det er op til den enkelte lodsejer, om vedkommende ønsker at deltage.

Menighedsråd, der kan se, at kirkens jord indgår i et skitseprojekt, kan kontakte den relevante kommune eller lokale trepart for at høre mere om projektet og den videre proces.

Illustration: De 23 lokale treparter

Hvilken slags jord har I til jeres kirke?

Er du usikker på, hvilken type jord I ejer, kan I få et overblik ved at benytte folkekirkens GIS-kort, som giver detaljerede oplysninger om kirkens jorder og deres type. Kortet er nyttigt redskab, der viser placeringen af alle folkekirkens jorder, hvordan de drives i dag og lokale muligheder og begrænsninger for anden anvendelse.

Find GIS-kortet her

Fakta

Hvordan kan jeres lokale jord blive en del af et omlægningsprojekt?

Lavbundsareal
Kulstofrige lavbundsjorder kan være relevante for vådområde- og lavbundsprojekter. Det nationale mål er at omlægge 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inklusive nødvendige randarealer frem mod 2030. Målet er landsdækkende og betyder ikke, at en bestemt procentdel af hver lodsejers lavbundsarealer skal omlægges.

Kulstofrige lavbundsjorder indeholder store mængder organisk kulstof, som er opbygget under våde og iltfattige forhold. Når jorden drænes, øges nedbrydningen af det organiske materiale, og en del af kulstoffet udledes som CO₂. Ved at hæve vandstanden kan den fortsatte nedbrydning og CO₂-udledning normalt reduceres.

Et konkret projekt kræver blandt andet undersøgelser af jordens kulstofindhold, hydrologi, klimaeffekt, næringsstoffer, naturforhold og påvirkning af naboarealer.
Læs mere om lavbundsprojekter på undersiden her.

 

Fokusarealer for skovrejsning i den grønne trepart
Skovrejsning skal blandt andet målrettes områder, hvor den kan bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, beskytte drikkevand og skabe større sammenhængende naturområder.

Som en del af det nationale skovmål skal der frem mod 2045 etableres 20.000 hektar ny statslig urørt skov. Skovene skal blandt andet placeres, hvor de kan bidrage til beskyttelse af drikkevand, og så vidt muligt tæt på byer af hensyn til friluftslivet.

Om et kirkeareal er egnet til skovrejsning, afhænger af en konkret vurdering af blandt andet jordbund, hydrologi, naturbeskyttelse, landskab, kulturmiljø, planforhold og eksisterende servitutter.

Et af de værktøjer, som de lokale treparter bruger er screeningsværktøjet MARS, som også ligger til fri afbenyttelse her.

 

Jordfordeling
Ikke alle folkekirkens arealer er lige oplagte til at indgå direkte i omlægningsplanerne. Det kan f.eks. være, at jorderne ligger tæt på kirken og byen, men jorderne kan være også underlagt fredninger, skovrejsning uønsket områder eller lignende. I Grøn Treparts omlægningsplaner er der dog også behov for arealer, som kan indgå i en jordfordeling med andre lodsejere. Jordfordeling kan f.eks. være, at en landmand opgiver et areal, der skal være en del af et omlægningsprojekt mod til gengæld at overtage et andet areal, som f.eks. kunne være det lokale menighedsråds jord. På den måde kan menighedsrådet være med til at muliggøre et vigtigt omlægningsprojekt. Til gengæld vil man typisk enten modtage en salgssum eller et modsvarende erstatningsareal.

 

Kompensationsmuligheder for omlægning af jorder

Der findes en række aktive tilskuds- og kompensationsordninger, som kan understøtte gennemførelsen af Grøn Trepart. Det gælder blandt andet ordninger for skovrejsning, vådområde- og lavbundsprojekter, permanent ekstensivering, jordfordeling og køb af erstatningsjord.

Mulighederne afhænger af det konkrete projekt og den relevante ordning. Ansøgerkreds, arealkrav, støttesatser, kompensationsform, frister og varige forpligtelser varierer og kan ændres.

Se de aktuelle ordninger og frister hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Læs mere om nogle af de eksisterende ordninger for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.

Hvad kan I gøre allerede nu?

Hvis I gerne vil være med i Grøn Trepart, er det en god ide at vide, hvilken slags jord I ejer, og hvad I ønsker, der skal ske med den. På den måde har rådgivere de bedste forudsætninger for at hjælpe jer videre med arealomlægninger.

Her er nogle konkrete ting, I kan gøre for at blive klogere på jeres kirkes jorder:

  • Sæt det på dagsorden til næste menighedsrådsmøde: Hvordan vil I forholde jer, hvis I bliver kontaktet ifm. grøn trepart arealomlægningsplaner? Hvordan kan I forestille jer, at jeres jord kan være en del af Danmarks grønne omstilling? Er I klar over de økonomiske muligheder i at omlægge landbrugsjord?
  • Undersøg hvilken type jord I råder over: Er det f.eks. lavbundsjord, ligger det tæt på en drikkevandsboring, vandområde eller anden natur?
  • Tag eventuelt fat i en udtagningskonsulent: Hvis I har lavbundsjord, kan I allerede nu tage fat i udtagningskonsulenterne som tilbyder gratis rådgivning, og har et godt overblik over igangværende projekter, kompensationsmuligheder. I kan læse mere om udtagningskonsulenterne her og finde kontaktoplysninger på jeres lokale konsulent her.
  • Forsæt arbejdet hvis I er i gang: Er I allerede er i gang med et arealomlægningsprojekt, så forsæt det gode arbejde.
  • Har I svært ved at finde hoved og hale i de mange muligheder og støtteordninger etc.? Så ring endelig til Folkekirkens Grønne Omstilling, så skal vi nok hjælpe jer videre.
    Kontaktoplysninger finder du her.