I Vester Hassing er de grønne frontløbere
På en kirkegård øst for Aalborg har menighedsrådet og personalet gennemført store omlægninger for at tilpasse kirkens udearealer til nye tider og en grønnere fremtid.

Leif Christensen er tidligere købmand og har taget iværksætterånden med ind i arbejdet på Vester Hassing Kirkegård. Han er med i Aalborg Stifts grønne udvalg og deler passioneret sin viden om bæredygtige kirkegårde, så flere kan tage del i den grønne omstilling. Foto: Anika Thorø Weber, for Aalborg Stift
Af Anika Thorø Weber, for Aalborg Stift
Knæhøjt græs vejer let i vinden, fuglene pipper og bærbuske indbyder til at smage på jordens egne råvarer.
Det lyder måske ikke som en klassisk beskrivelse af en kirkegård – men hvis du tager til Vester Hassing øst for Aalborg, er det netop, hvad du møder, når du træder ind på kirkegårdsarealerne.
Her har menighedsrådet og personalet taget den grønne omstilling til sig i et niveau lidt ud over det sædvanlige. Her er bistader og områder med skov, hede og græs i knæhøjde. Kun en mindre del af kirkegården tættest på kirken har et mere traditionelt præg, hvor gravpladserne står side om side omkranset af små thuja-hække.
Blandt de nyeste projekter er et 700 kvadratmeter stort hede- og kystområde, hvor graver Leif Christensen sammen med sine kolleger har plantet mere end 3600 planter med inspiration fra den nærliggende natur.
- Nogle vil mene, at vi er tossede. Men vi kan se, at det virker. Ændringerne på kirkegården giver flere insekter – og der dukker insektarter op, som man ser meget sjældent i Nordjylland. Så giver det rigtig god mening at bruge energi på en stor omlægning, siger Leif Christensen, der har været graver på kirkegården i 25 år.
Artiklen fortsætter under billedet.

I den bagerste del af kirkegården bliver græsset kun slået en gang om året. Om sommeren er det knæhøjt. Foto: Anika Thorø Weber, for Aalborg Stift
Færre kistebegravelser
Det er ikke kun for at imødekomme Leif Christensens gejst for fornyelse og grøn omstilling, at Vester Hassing Kirkegård er under forvandling.
De seneste årtier har der ifølge Leif Christensen været en stigende tendens til, at befolkningen vælger kistebegravelser fra og urnebegravelser til. På Vester Hassing Kirkegård bliver omkring 90 procent af de afdøde nu urnebegravet. Over de seneste år har det efterladt store tomme områder på kirkegården med nedlagte gravsteder, fordi urnerne fylder langt mindre end kisterne.
- Det ser jo træls ud, at vi får flere og flere tomme områder. Det blev startskuddet til, at vi ville omlægge kirkegården og samtidig se det hele i et mere bæredygtigt perspektiv, siger Leif Christensen.
Han fik ideen til ændringerne på kirkegården, da han i 2012 deltog i en kirkegårdskonference i Nyborg og gik inspireret hjem.
Med opbakning og hjælp fra sit menighedsråd, øvrige ansatte og fra arkitekter fik han sat gang i en storstilet helhedsplan, som blev afsluttet i 2024. Første skridt var at erstatte de lange grusstier med græs. Siden er skovområde, hedeområde, højt græs og meget andet kommet til. Samtidig er stedet blevet certificeret Grøn Kirke og Grøn Kirkegård, så Vester Hassing Kirke nu har papir på sin grønne profil.
- Egentlig er vi jo i mål med planen nu, og det er tid til at vedligeholde alt det, vi har sat i værk, og sikre gode vækstbetingelser. Men jeg har da nogle ideer, der summer i baghovedet, siger Leif Christensen og nævner flere siddepladser samt gudstjenester og koncerter på kirkegården som mulige fremtidsplaner.
Artiklen fortsætter under billedet.

Elever fra 9. klasse på den lokale skole står bag flere afdelinger på kirkegården – blandt andet her, hvor der er taget højde for biodiversitet og blomstring hele året med blik for at leve op til krav i både FN’s verdensmål og Grøn Kirkes tjekliste. Foto: Anika Thorø Weber, for Aalborg Stift
Modstand i begyndelsen
De markante ændringer af udtrykket på kirkegården fik i begyndelsen modvind. Leif Christensen oplevede, at særligt ældre lokale beboere i Vester Hassing syntes, at ideerne var lidt for alternative og savnede den gamle kirkegård med den traditionelle arkitektur. Men med tiden har modstanden ændret sig til opbakning – både blandt ældre og yngre i lokalområdet.
- Jeg synes, det er en fantastisk udvikling, som kirkegården har gennemgået. For mig er det blevet en park, hvor jeg kan gå en tur.
En af dem, der er begejstret for den nye kirkegård, er Else Liltorp. Hun har boet i Vester Hassing i mange år, og siden 1997 har hendes mand ligget begravet på kirkegården. Hun har derfor oplevet udviklingen på nærmeste hold.
- Jeg synes, det er en fantastisk udvikling, som kirkegården har gennemgået. For mig er det blevet en park, hvor jeg kan gå en tur. Men der er stadig meget roligt, og det skal der også være, for der skal være respekt for, at det er en kirkegård, siger hun.
Flere skal være med
Leif Christensen er glad for den lokale opbakning, og han håber at overbevise endnu flere om, at grøn omstilling er vejen frem på landets kirkegårde.
Han inviterer jævnligt skolebørn og konfirmander med til at bygge insekthoteller, fuglehuse eller større anlæg med forskellig beplantning, der skal være med til at skabe biodiversitet. Samtidig deltager han på konferencer og afholder inspirationsture til udvalgte kirkegårde med fokus på bæredygtighed. Det skal give andre inspiration og lyst til at følge trop.
- Der skal også være en sund klode til vores børn og børnebørn. Så vi skal alle sammen gøre, hvad vi kan, for at passe på jorden, siger Leif Christensen.
Han er også medlem af Det Grønne Stiftsudvalg i Aalborg Stift, hvor han er med til at sætte retningen for den grønne omstilling i hele stiftet.
- Det, vi kan gøre her på kirkegården, er nærmest en dråbe i havet – men hvis flere er med, så når vi lidt længere, tilføjer han.