Kan blomsterbinderi være bæredygtigt?

Reportage af Pernille Holm, Veronica Hvarre og Annette Liboriussen

Det ni dage lange AMU-kursus bygger på en jord-til-bord-filosofi: Deltagerne lærer både at lave staudebede og at binde buketter af de blomster og materialer, de selv kan høste derfra. De har fået viden og praktiske færdigheder i planlægning og anlæg af staudebede med forskellige typer, der egner sig til binderi. Under forløbet har de arbejdet med forskellige teknikker og haft fokus på farver, materialer og bæredygtighed.

Ved at dyrke deres egne stauder kan kirkegårdene spare både penge og miljøet for belastningen ved importerede blomster. Samtidig pynter buketterne ikke kun i kirken og sognegårdene – staudebedene forskønner også kirkernes udearealer, og skaber en visuel sammenhæng mellem ude og inde.

Kursusforløbet er målrettet kirkegårdsmedarbejdere og understøtter folkekirkens mål om grøn omstilling og øget biodiversitet på landets kirkegårde.

Pernille Holm er fra Lødderup og Elsø Kirker på Mors og er oprindeligt uddannet anlægsgartner:

”Jeg arbejder både ude på kirkegården og med binderierne til selve kirken. Vi er begyndt at lave flere staudebede, fordi vi ønsker at forsyne os selv med de blomster, som vi skal bruge inde i kirken – så vi ikke skal ud at købe dem hver gang. At etablere bedene er selvfølgelig en dyr førstehåndsinvestering, men på sigt vil det tjene det sig ind – og planterne kan deles til flere bede.

Hver gang vi sletter et gravsted, så erstatter vi det næsten altid med et staudebed. Fordi det er pænt og giver noget helt andet end fx buske. Vi får meget positive tilbagemeldinger fra folk, der kommer på kirkegården, som simpelthen synes, at det er så flot. De kan også finde på at klippe lidt fra bedene til gravstederne – og det må de gerne. Det er ikke sådan, at de ser plyndrede ud.

Det vigtigste, jeg tager med fra kurset, er inspiration, så ens hjerne tænker mere kreativt i arbejdet med staudebedene og buketterne. Men også til, hvad man skal plante og hvornår – og at vi lærer at vælge planter, hvor vi rent faktisk har noget i blomst over hele året, så det ikke bare er et brunt bed – der ikke kan høstes fra i vinterhalvåret.
 
Mange kirkegårde er allerede godt i gang med arbejdet med at få etableret staudebede – og nogle som tør at lade græsset blive lidt langt og gøre det mere vildt som en del af den grønne omstilling. Men der er også stadig en del, som holder fast i det traditionelle, og synes, at kirkegårdene skal blive ved med at se ud, som de altid har gjort. Så der er helt klart et forbedringspotentiale.”

Veronica Hvarre er fra Virring Kirke og arbejder som gravermedhjælper:

"Jeg er kommet med på kurset, fordi vi gerne vil etablere nogle flere blomsterbede, så vi kan blive selvforsynende med blomster til kirken. Vi gør i forvejen lidt, men slet ikke nok. Så vi har brug for noget helt konkret viden, omkring hvordan vi skal gribe det an.

Jeg kommer også til at have med binderidelen at gøre. Så det, jeg tager med mig hjem, er især inspiration til, hvad vi skal plante i bedene, og hvordan vi kan bruge det i binderiarbejdet med øje for bl.a. farvesammensætning.

Der er fokus på hjemhørende arter, som kan klare sig godt i vores klima. Vi lærer en del om bæredygtighed – fx at materialerne til binderierne helst skal være komposterbare, hvilket også letter vores arbejde efterfølgende. Men også at stauderne kan deles op og bruges i nye bede. Eller man kan dele dem kirkegårdene i mellem, så man får mere forskelligt ind. "